logoVi støtter kræftens bekæmpelseVi støtter Børns Vilkår logo
lejeboligerandelsboligerejerboligerbytteboligerboligsøgendemenu

Torsdag 29. juni 2017

Til forsiden

Tilmeld dig som boligsøger
Tilmeld din bolig

Nyhedsbrev
Info om boligbasen
Boligbasen in english


"Jeg har fundet et sted at bo. Mange tak for den nemme og gode service der har været ved siden."

Sean Christian Lindholm

vis alle (387)



Sikker betaing via:


Header nyhed
Tilmelding





Kundeservice
support
Tlf.: 70 27 00 13
(Man-Tor kl. 10-13)

Email: info@boligbasen.dk

Postadresse:
Boligbasen Aps
Jyllandsgade 20
9000 Aalborg C
SE: 28313756


Bolignyheder Overskrift
27. juni 2017:
Borgerlige bekæmper stats...
Staten bør ikke yde lån til alment byggeri mod realkreditten, mener Be...
Læs nyhed

22. juni 2017:
For første gang i ti år e...
Ikke siden finanskrisen for cirka ti år siden er der solgt så mange so...
Læs nyhed

Flere nyheder

Dankort  Visa  Visa elektron  Mastercard  Maestro  Mobile pay  American express  Diners Club  JCB 

Ny låneregel ventes at sende sommerhuspriser op fra mandag

Fra mandag kan man låne op til 75 procent i realkredit til sit sommerhus.

Folketinget har nemlig tirsdag vedtaget en lov, der hæver grænsen for realkreditbelåning af fritidsboliger fra de nuværende 60 til 75 procent.

Argumentet er, at det skal sætte skub i markedet. Og det vil det også alt andet lige gøre, lyder vurderingen fra Morten Hornbak, der er boligkonsulent i Spar Nord:

- Købekraften vil stige, fordi det bliver billigere at finansiere købet af fritidsbolig. Så vi forventer, at markedet vil få lidt kærlighed.

Hvor store prisstigningerne bliver er ikke til at sige. Det vil også svinge fra landsdel til landsdel, betoner han. Men der er nogle ting, sommerhusejere og købere skal overveje.

- Det bliver billigere for dig at låne til at købe en fritidsbolig. Du kan låne op til 75 procent af prisen til den billige realkreditrente. Derfor vil du slippe cirka 200-300 kroner billigere for hver million, du køber sommerhus for.

Hvis man allerede er sommerhusejer er der også nogle ændringer, man skal notere sig:

- Som ejer får du nye muligheder for at belåne yderligere i sommerhuset på favorable realkreditvilkår. Den mulighed kan du jo eventuelt bruge til at få lavet nyt køkken eller andre forbedringer på huset, siger Morten Hornbak.

Og så er der en ting, som både købere og ejere skal være opmærksom på:

- Det bliver et bedre regnestykke at leje sit hus ud. Det vil blive mere fordelagtigt at leje boligen ud i dele af året, siger boligkonsulenten.

Regeringen præsenterede lovforslaget med argumentet, at det vil give flere adgang til at købe et fritidshus og sætte gang i markedet.

Men kritikerne har advaret mod, at ændringen kan være med til at ophede et i forvejen godt kørende boligmarked - også selv om salget af sommerhuse ikke stiger i samme tempo som helårsboliger.

I sit høringssvar til lovforslaget advarede Nationalbanken mod lovforslaget, fordi det mindsker sikkerheden bag realkreditobligationerne.

Flere boligøkonomer har peget på, at lovforslaget vil gøre det nemmere at sælge sommerhuse, og at priserne nok vil stige lidt.

Men når det i forvejen går opad på boligmarkedet, gælder det om at bremse lidt op. Og med en højere grænse for realkreditbelåning gør regeringen det stik modsatte, lyder kritikken.

/ritzau/
25/4/2017

Grafik