logoVi støtter kræftens bekæmpelseVi støtter Børns Vilkår logo
lejeboligerandelsboligerejerboligerbytteboligerboligsøgendemenu

Fredag 25. maj 2018

Til forsiden

Tilmeld dig som boligsøger
Tilmeld din bolig

Nyhedsbrev
Info om boligbasen
Boligbasen in english


"Hej Boligbasen. Jeg takker for en super webside og er glad for at fortælle at jeg har fundet en dejlig permanent bolig med en fantastisk udsigt."

Annmari Seia Hansen

vis alle (407)



Sikker betaing via:


Header nyhed
Tilmelding





Kundeservice
support
Tlf.: 70 27 00 13
(Man-Tor kl. 12-14)

Email: info@boligbasen.dk

Postadresse:
Boligbasen Aps
Jyllandsgade 20
9000 Aalborg C
SE: 28313756


Bolignyheder Overskrift
15. maj 2018:
Nye regler og gode kurser...
Syv ud af ti nye lånetilbud hos Totalkredit i april var med fast rente...
Læs nyhed

8. maj 2018:
Forårsjagten på huse sætt...
I marts og april er boligudbuddet traditionen tro steget, og der er nu...
Læs nyhed

Flere nyheder

Dankort  Visa  Visa elektron  Mastercard  Maestro  Mobile pay  American express  Diners Club  JCB 

Forårsjagten på huse sætter ind - men færre sælger i år

Ligesom i marts traf flere danskere i april måned et valg om at sætte deres ejendomme til salg end i årets foregående måneder.

Ved udgangen af april stod der 35.136 parcel- og rækkehuse til salg landet over, viser finanssektorens interesseorganisation Finans Danmarks boligudbudsstatistik for april 2018.

Samtidig er der ikke fjernet lige så mange huse fra ejendomsmæglernes hylder, som der sættes til salg. Det betyder, at der sammenlagt er flere huse til salg.

- Den tendens ser vi typisk hvert år. Det er et tegn på, at det er forår på husmarkedet, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

For de købelystne er udbuddet dog en smule mere begrænset end på samme tid sidste år. I forhold til sidste år er der på landsplan knap 1900 færre huse til salg.

Samtidig skal køberne slå hurtigere til, for ifølge Ane Arnth Jensen står huse til salg annonceret i kortere tid over hele landet, når man sammenligner med sidste år.

Det lavere udbud gælder dog ikke for ejerlejlighedsmarkedet i landets største byer.

I Københavns Kommune er antallet af udbudte ejerlejligheder steget med 10 procent det seneste år, mens der er tale om en stigning på 32 procent i Aarhus og 27 procent i Aalborg. I Odense falder udbuddet fortsat.

De tal bekymrer chefanalytiker i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, der tolker stigningen som et tegn på for høje priser.

- Vi tolker det stigende udbud som et tegn på, at priserne er kommet for højt op, og at stadig flere købere trækker sig fra markedet.

Generelt tyder det dog ifølge hende ikke på en stor krise på boligmarkedet lige foreløbig.

- Liggetiderne er fortsat meget lave, og udbudspriserne er nogenlunde stabile, og det indikerer, at der snarere er tale om en velkommen opbremsning end en brat vending.

- Men vi har behov for flere måneders tal, før vi kan drage en mere håndfast konklusion på området, siger hun.

/ritzau/
8/5/2018
Grafik